DenForm Plus er en eksklusiv udespa med masser af komfort, kraftig massage og en lang række funktioner, der gør spaoplevelsen ekstra behagelig. Med plads til op til 6 personer er modellen velegnet til både familien, parret og hyggelige stunder med venner.
Spaen er indrettet med 2 rummelige liggepladser og 4 komfortable siddepladser, så der er gode muligheder for både afslapning og socialt samvær. De i alt 78 kraftige massagedyser giver en intens og behagelig massage, hvor styrken kan tilpasses efter behov.
To kraftige 3 hk massagepumper sørger for et effektivt vandtryk og giver en dybdegående massage, som er ideel efter en lang dag eller hård træning.
DenForm Plus har desuden indbygget Bluetooth-højtalersystem, så du nemt kan forbinde din mobil og lytte til din yndlingsmusik direkte fra spaen. Aromaterapien fuldender oplevelsen og giver mulighed for at tilføre duft til vandet. Vælg blandt jordbær, eukalyptus, vanilje, lavendel, roser og grøn te.
DenForm Plus fås i både Marble White og Onyx Black.
DenForm Hydroterapi
Vi har gennem flere års kontinuerlig udvikling optimeret og effektiviseret vores massagesystem, så du får størst mulig fleksibilitet i din spaoplevelse.
Kraften i hydromassagen kan justeres, så den passer præcist til dine ønsker. Du kan eksempelvis reducere massagen i én del af spaen og øge den i en anden eller lade alle massagezoner være aktive samtidig.
De forskellige pladser i DenForm Plus er indrettet med forskellige typer massagedyser, så kroppen masseres forskelligt afhængigt af, hvor du sidder eller ligger.
Dyserne kan desuden flyttes rundt via vores enkle klik-system, så du selv kan sammensætte dit foretrukne massagesæde. Ved at tilsætte luft til vandmassagen kan du opnå en endnu mere intens og behagelig massageeffekt.
Bluetooth-højtalersystem
DenForm Plus har integreret Bluetooth-højtalersystem, så du kan tage musikken med ud i spaen.
Forbind hurtigt din smartphone via Bluetooth, og nyd alt fra afslappende musik og podcasts til din favoritplayliste, mens du sidder i det varme vand.
Det indbyggede lydsystem gør spaen til mere end blot et sted for afslapning – den kan også danne rammen om hyggelige aftener og socialt samvær.
Aromaterapi
Med det integrerede aromaterapisystem kan du tilføre duft til spaoplevelsen og skabe præcis den stemning, du ønsker.
Du kan vælge mellem dufte som jordbær, eukalyptus, vanilje, lavendel, roser og grøn te.
Aromaterapi kombineret med varmt vand og hydromassage giver en ekstra sanselig og afslappende oplevelse.
ThermaShield Elite™
DenForms 5-lags-isolering udviklet til det nordiske klima
DenForms tilgang til innovation har skabt en termisk isoleringsløsning, der via et 5-dobbelt isoleringssystem effektivt holder på varmen i din udespa.
Vores udespa er udviklet til at kunne klare selv det hårde nordiske klima. DenForm-spa står blandt andet på hoteller og i udendørsområder hos spacentre nord for polarcirklen. ThermaShield Elite™ er udviklet med fokus på at reducere varmetabet og holde vandet varmt så effektivt som muligt.
På bagsiden af vores kraftige Acryswim™-akrylplader fra amerikanske Aristech Surfaces sidder et kompakt lag ekspanderende PU-skum. Laget er mellem ca. 8 og 35 cm tykt afhængigt af, hvor på spaen der måles.
Efter laget af ekspanderende PU-skum findes et område med stillestående luft. Stillestående luft har en meget lav varmeledningsevne og gør det vanskeligere for varmen at bevæge sig fra skummet og ud mod spaens paneler.
Mod panelerne sidder desuden vores reflektive isolering, som reflekterer den varmestråling, der passerer gennem skummet og den stillestående luft. Varmen reflekteres af aluminiumsfolie, som sidder på indersiden af alle spaens paneler.
Mellem aluminiumsfolien og yderpanelerne findes endnu et lag skum efterfulgt af et kraftigt lag hærdet flamingo, som bidrager yderligere til isoleringen.
På toppen af udespaen sidder vores tætpakkede og kompakte termolåg. Termolåget er isoleret i tre dele og er med til at begrænse varmetabet fra vandoverfladen.
Alle vores spa covers er testet og godkendt i henhold til ASTM F1346-91 Standard Performance Specification for Safety Covers and Labeling Requirements for All Covers for Swimming Pools, Spas and Hot Tubs. Testen omfatter blandt andet punktbelastning, afbøjningsstyrke, afvanding og korrekt mærkning.
Vi anbefaler dog altid, at coveret kun anvendes til det formål, det er beregnet til, og ikke udsættes for unødig belastning.
Acryswim™ akryl – verdens bedste akryl til udespa
Oplev en kombination af eksklusivt udseende, høj holdbarhed og minimal vedligeholdelse med vores Acryswim™-akrylplader fra amerikanske Aristech Surfaces LLC – et af markedets førende akrylmaterialer til udespa.
Acryswims™ avancerede krydsbundne molekylestruktur giver spaens overflade en høj modstandsdygtighed over for UV-stråler, kemikalier, snavs, slag og det hårde nordiske klima.
Acryswim™-akrylen i alle DenForms udespa er desuden overfladebehandlet med Bio-Lok® Microbe Shield, som gør spaens overflade lettere at rengøre og hjælper med at beskytte den mod mikroorganismer.
Resultatet er en flot, slidstærk og rengøringsvenlig overflade, som er skabt til mange års brug.
En DenForm udespa er fremstillet af nøje udvalgte kvalitetsmaterialer, som tilsammen sikrer et eksklusivt udtryk år efter år.
Selvrensende teknologi
Alle vores DenForm udespa er udstyret med et selvrensende system med UV, cirkulation og filtrering. Systemet er med til at minimere behovet for tilsætning af desinficerende vandplejemidler som eksempelvis klor.
UV-rensningssystemet hjælper med at reducere bakterier og mikroorganismer i vandet. UV-lys fungerer som en effektiv del af vandrensningen og hjælper med at nedbryde forurenende stoffer uden at efterlade uønskede restprodukter.
Cirkulationspumpen sørger for, at vandet i en DenForm udespa løbende er i bevægelse. Det er vigtigt, fordi stillestående vand kan skabe bedre betingelser for bakterievækst.
Samtidig føres vandet flere gange i timen gennem både spaens filter- og UV-system.
Filtersystemet fjerner effektivt blandt andet snavs, sand, hår og andet organisk materiale og er en vigtig del af arbejdet med at holde vandet klart og indbydende.
Når synligt skidt og organisk materiale filtreres fra vandet, forbedres samtidig effekten af den øvrige vandpleje.
Med en udespa fra DenForm investerer du derfor både i komfort, kvalitet og effektiv vandpleje.
Belysning
Spaen har et kraftigt undervandslys, som lyser vandet op og skaber en flot atmosfære, når mørket falder på.
LED-belysningen har 8 forskellige farver samt 2 automatiske farveprogrammer – ét langsomt og ét hurtigt. Derudover er der en diskolys-funktion, som er oplagt, når spaen bruges til fest og hyggelige aftener med venner.
WiFi-ready
Alle vores udendørs spabade kan fjernstyres via en app fra smartphone, tablet eller computer.
Med vores WiFi-modul, som kan tilkøbes og monteres på spaens elboks, kan du få online adgang til spaens funktioner, uanset hvor du befinder dig.
Det gør det eksempelvis muligt at styre din udespa direkte fra din smartphone, så den er klar, når du ønsker at bruge den.
Montage
Placér spabadet på et jævnt og fast underlag, få en autoriseret elektriker til at tilslutte strømmen, og fyld derefter spaen med vand direkte fra haveslangen.
Når spaen er fyldt, tændes strømmen, og opvarmningen kan begynde.
Nemt, enkelt og hurtigt.
Levering
En udespa fra DenForm leverer vi altid gratis til din indkørsel.
Vi kan også stå for levering af din udespa med kran. Denne løsning kan vælges direkte i checkout.