DenForm ordbogen

Bliv klogere på alle fagtermerne om udespa, pool, vandpleje, sauna og meget mere

Vandpleje Termer

Afkalkning

Afkalkning er processen, hvor kalkaflejringer fjernes fra en pool eller en udespa. Det udføres ved brug af specialmidler, der opløser kalken. Regelmæssig afkalkning forhindrer skader på poolen eller udespaen og opretholder et rent og indbydende miljø. Vores DenForm Afkalker Sæt er et højeffektivt afkalkningsprodukt.

Alkalinitet

Alkalinitet er vandets egen evne til at neutralisere syrer og stabilisere pH-niveauet i poolen. Korrekt alkalinitet (80-120 ppm) forhindrer store pH-svingninger, hvilket beskytter udstyr og sikrer effektiv klorvirkning. Korrekt alkalinitet gør det også nemmere at regulere vandets pH-værdi

Bundet klor

Når fri klor bekæmper alger og bakterier, dannes kloraminer. Kloraminer opstår, når klor reagerer med urenheder som sved og urin, og kaldes “bundet klor”. Det er stadig klor, men uden desinficerende effekt. Bundet klor fjernes ved chokklorering.

Calcium hårdhed

Calciumhårdhed er mængden af calcium i poolvandet. Den bør ligge mellem 120-200 ppm. For lav calciumhårdhed kan føre til korrosion af udstyr, mens for høj kan forårsage kalkudfældning.

Chokbehandling

Chokbehandling er en behandling, hvor en stor dosis ustabiliseret klor (klorgranulat) tilsættes vandet for at dræbe bakterier, alger og fjerne kloraminer. Det genopretter vandets klarhed og fjerner bundet klor. Anbefales ved uklart vand eller høj algeforekomst.

Chokklorering

Chokklorering er en behandling, hvor en stor dosis ustabiliseret klor (klorgranulat) tilsættes vandet for at dræbe bakterier, alger og fjerne kloraminer. Det genopretter vandets klarhed og fjerner bundet klor. Anbefales ved uklart vand eller høj algeforekomst

Cyanursyre

Cyanursyre, også kendt som stabilisator, beskytter klor mod hurtig nedbrydning. Cyanursyre forlænger klorens levetid, men for meget cyanursyre kan reducere klorens desinfektionsevne, hvilket kan resultere i en klorlås.

Flokning

Flokning er processen, hvor små partikler i vandet samles til større klumper, så de nemt kan filtreres eller bundfældes. Flokmiddel tilsættes for at fremme denne proces, hvilket resulterer i klarere vand. Det bruges typisk, når vandet er uklart.

Fri klor

Fri klor er den aktive klor i vandet, der desinficerer ved at dræbe bakterier, alger og andre organiske stoffer. Det sikrer rent og sikkert vand. Det optimale niveau er 1-3 ppm for effektiv desinfektion. fri klor bliver til bundet klor (kloraminer), når det reagerer med forureninger i vandet som sved, urin og hudolier. Bundet klor er ineffektivt til desinfektion og kan forårsage lugt og irritation. Det fjernes ved chokklorering.

Kalkudfældning

Kalkudfældning sker, når for meget klor tilsættes, mens pH-værdien er for høj. Dette får calcium til at udfælde som hvide, ru aflejringer på overflader og udstyr samt frit i vandet. For at undgå dette skal pH og klorniveauer holdes i balance. Tilsæt aldrig for meget klor før, at du har kontrolleret pH-værdien.

Klorlås

En klorlås refererer til en situation, hvor kloren i dit vand bliver ineffektivt, på trods af at der er tilstrækkelige eller endda høje koncentrationer af klor i vandet. En klorlås opstår typisk, når der er en ubalance i vandets kemiske sammensætning, ofte relateret til et for højt niveau af cyanursyre (stabilisator), der beskytter klor mod hurtig nedbrydning. Når mængden af cyanursyre bliver for højt, bliver klorens evne til at desinficere vandet reduceret kraftigt.
Selvom testresultaterne måske viser en tilstrækkelig koncentration af klor, kan vandet stadig være grumset, beskidt og indeholde alger.
Løsningen på en klorlås er at reducere cyanursyreniveauet i poolen. Dette gøres typisk ved at fortynde vandet ved at tømme noget af vandet og erstatte det med frisk vand fra haveslangen.

Klorværdi

Klorværdi (kotal klor) angiver mængden af klor i poolvandet, både fri og bundet klor. Den optimale klorværdi for desinfektion ligger mellem 1-3 ppm. Korrekt klorværdi sikrer effektiv rensning og forhindrer algevækst og bakterier.

pH-værdi

pH-værdi måler vandets surhedsgrad på en skala fra 0-14. I en udespa bør pH værdien ligge mellem 7,0-7,4 for optimal kloreffektivitet og komfort. For lav eller høj pH kan føre til irritation og dårlig virkning. Det er vigtigere at holde en korrekt pH-værdi end en jævn klorværdi.

Returskylning

Returskylning er processen, hvor vandstrømmen i poolens filter vendes for at skylle fanget snavs og partikler ud. Dette renser filteret og opretholder effektiv vandcirkulation. Det bør udføres regelmæssigt for at sikre optimal filtrering.

Stabiliseret klor

Stabiliseret klor (klortabletter) indeholder cyanursyre, der beskytter klor mod hurtig opløsning. Det sikrer langvarig desinfektion af vand. Dog kan for meget brug af stabiliseret klor reducere klorens effektivitet og resultere i en klorlås.

Stabilisator

Stabilisator, også kendt som cyanursyre, beskytter klor mod hurtig nedbrydning. Stabilisator forlænger klorens levetid, men for meget stabilisator kan reducere klorens desinfektionsevne, hvilket kan reducere i en klorlås.

Total klor

Total klor er summen af fri klor og bundet klor (kloraminer) i poolvandet. Det viser den samlede mængde klor, men kun fri klor er effektiv til desinfektion. Total klor bør overvåges for at vurdere vandkvaliteten.

Ustabiliseret klor

Ustabiliseret klor, også kendt som klorgranulat, er klor uden cyanursyre. Det desinficerer effektivt og hurtigt vand, men nedbrydes hurtigt. Ustabiliseret klor er særligt velegnet til chokbehandling, men anbefales også til normal brug i udespa og swimmingpools.

Vandbalance

Vandbalance er forholdet mellem pH, alkalinitet og calciumhårdhed i vandet. Korrekt vandbalance forhindrer problemer som korrosion, kalkudfældning og hudirritation. Optimal vandbalance sikrer desinfektionseffektivitet og beskytter udstyr.

Vandpleje kemikalier

Afkalker

Afkalker er et rengøringsmiddel, der fjerner kalkaflejringer i rørsystemet og alle steder der har indeholdt vand. Det opløser effektivt kalk, mineraler og andre belægninger, hvilket hjælper med at beskytte poolen, udespaen eller indespaen og bruges inden du tømmer for vand.

Aktiv syre

Aktiv syre er et klorfrit desinfektionsmiddel til vand. Det nedbryder organiske materialer og bekæmper bakterier og alger uden klor. Det bruges ofte som et alternativ for dem, der ønsker at undgå klorlugt og -irritation.

Clear

Clear er et vandklaringsmiddel, der samler små partikler i vandet, så de kan filtreres eller bundfældes. Ved brug sammen med klor hjælper det med at holde vandet krystalklart. 

Filterrens

Filterrens er et specialmiddel designet til at fjerne snavs, kalk, olier og organisk materiale fra filtre. Regelmæssig brug af filterrens sikrer optimal filtrering, forbedrer vandcirkulationen og forlænger filterets levetid.

Flokmiddel

Flokmiddel er et kemikalie, der samler små, ufiltrerbare partikler i vandet til større klumper (flokker), så de nemt kan fjernes fra filteret eller ved bundsugning. Flokmiddel resulterer i klarere vand.

Klorgranulat

Klorgranulat er en hurtigopløselig form for klor (ustabiliseret), der bruges til desinfektion af vand. Det hæver klorniveauet hurtigt og er ideelt til chokklorering eller daglig vedligeholdelse, da det ikke indeholder stabilisator (cyanursyre).

Klortabletter

Klortabletter er langsomt opløsende, stabiliseret klor, der frigiver klor over tid for kontinuerlig desinfektion af vandet. De placeres typisk i en klorinator, skimmer eller flydende dispenser og indeholder cyanursyre for at beskytte mod solens UV-stråler og fordampning.

Multitabletter

Multi-tabs er en alt-i-én pooltablet, der indeholder klor, flokmiddel og pH-minus. Den desinficerer, klarer vandet og justerer pH, så du ikke behøver at måle og regulere separat. Ideel til enkel vedligeholdelse, men mindre præcis end brug af de enkelte kemikalier hver for sig.

pH-minus

pH-minus (pH-ned) er et kemikalie, der sænker pH-værdien i vandet. Det bruges, når pH er for høj (over 7,6), da for høj pH-værdi kan reducere kloreffektiviteten og forårsage kalkaflejringer. Fås typisk som granulat eller i form af saltsyre (væske).

pH-plus

pH-plus (pH-op) er et kemikalie, der hæver pH-værdien i vandet. Det bruges, når pH er for lav (under 7,0). Fås typisk som granulat

Wonder-Clean

Wonder-Clean er et kombinationsprodukt, der både afkalker og desinficerer din indespa. Det fjerner effektivt kalkaflejringer og snavs samtidigt med, at det desinficerer. Ideelt til rensning før, at du tømmer din indespa.

Wonder-Vinter

Wonder Vinter er et langtidsholdbart specialmiddel til vinterbeskyttelse af din pool. Det forhindrer alge- og mikrovækst samt kalkaflejringer. Produktet virker præventivt mod mikrober og kan bruges sammen med klor, brom og aktiv oxygen. Produktet bruges hvis du lukker ned for din pool over vinteren.

Udespa

Acryswim® akryl 

Acryswim™ akryl fra Aristech er et højkvalitets akrylmateriale, der er anerkendt globalt for sin holdbarhed og glatte finish. Det produceres af Aristech Surfaces, som er førende inden for produktion af akrylplader til brug i spabade og swimmingpools. Acryswim® akryl er den højeste kvalitet fra Aristech.

Aromaterapi

Mange udespa har indbygget aromaterapi, der tilsætter dufte til vandet uden at påvirke vandkvaliteten. Aromaterapi kan skabe en afslappende atmosfære med duftkapsler, der spredes gennem massagejets og ud i vandet. Det forsvinder så snart, at man fjerner kapslen.

Automatisk tømning

Automatisk tømning er en funktion, der tømmer udespaen for vand uden manuel indsats. Det letter rengøring og vedligeholdelse, og bruges ofte i kombination med automatisk vandpåfyldning.

Automatisk vandpåfyldning

Automatisk vandpåfyldning er et system, der automatisk tilføjer vand til udespaen efter man har tømt den. Automatisk vandpåfyldning bruges ofte i kombination med automatisk tømning.

Blæser

En motor, der tilfører luft til spaens jets (reguleres af luftventiler) og skaber blide bobler. En blæser bruges både til at give en mere skånsom og afslappende massage, sammenlignet med de kraftigere massagepumper, men kan også kombineres med massagejets for at gøre vandmassagen mere kraftig.

Cirkulationspumpe

Cirkulationspumpen i en udespa sørger for konstant vandbevægelse gennem filtersystemet og de andre selvrensende systemer. Dette sikrer, at vandet renses kontinuerligt, fordeler kemikalier jævnt og opretholder en stabil vandtemperatur, hvilket bidrager til en ren og behagelig spaoplevelse.

Klorinator

En klorinator er en enhed, der automatisk tilsætter klor til udespaens vand. Den sikrer konstant desinfektion ved at opretholde de rette klorniveauer, hvilket gør vedligeholdelsen nemmere og vandet rent og hygiejnisk.

LED-lyssystem (terapilys)

Farverige LED-lys indbygget i spaen, der kan ændre farve i otte forskellige farver og fire forskellige farvekombinationer. Lysterapi skaber stemningsfuld belysning, især om aftenen.

Lufttilsætninger (2-vejs ventiler)

Lufttilsætninger er ventiler, der kontrollerer lufttilførslen til massagedyserne. Brugeren kan justere dem for at regulere styrken af vandstrålerne ved at kombinere dem med et lufttryk, hvilket giver en mere tilpasset massageoplevelse.

Massagejets

Massagejets i udespa er dyser, der udsender kraftige vand- og luftstrømme for at massere musklerne. De kan justeres i intensitet og retning, hvilket giver en tilpasset og afslappende oplevelse, der lindrer spændinger og øger blodcirkulationen.

Massagepumpe

Massagepumpen sender vandstrømmen ud gennem spaens massagejets. Den skaber det nødvendige tryk for at give en effektiv og kraftfuld massage, der lindrer muskelspændinger og øger komforten. Intensiteten kan justeres for en skræddersyet oplevelse.

Massageventiler (3-vejs ventiler)

En massageomskifter er en ventil, der justerer trykket fra jetpumperne i udespaen. Den regulerer vandmassagekraften fra jets, så brugeren kan tilpasse intensiteten af massagen efter eget ønske, fra blid til kraftig.

Ozonator

En ozonator er en enhed i udespa, der producerer ozon, et kraftigt oxidationsmiddel. Ozon nedbryder bakterier, alger og organiske materialer i vandet, hvilket reducerer behovet for kemikalier. Det hjælper med at holde vandet rent, klart og hygiejnisk.

Selvrens

Selvrensende funktioner i udespa inkluderer ozon- og UV-systemer, der dræber bakterier og alger. Cirkulationspumpen sikrer konstant vandbevægelse, mens filtersystemet fjerner snavs og partikler. Disse funktioner kombineres for at holde vandet rent og klart med minimal vedligeholdelse.

Skimmer

En skimmer er en indbygget enhed i udendørs spa, der fjerner overfladeskidt som blade, hår og olie. Vandet suges ind i skimmeren, hvor større partikler fanges i en kurv, før vandet føres til filtersystemet for yderligere rensning.

ThermaShield Elite®

ThermaShield Elite®-isolering er DenForms isoleringssystem udviklet til det nordiske klima. Vores udespa består af kraftig Acryswim™ akryl med et kompakt og tykt lag af ekspanderende PU-skum, der dækker alle varmeudledere. Dernæst et lag af stillestående luft og to reflekterende aluminiumsmembraner, placeret både i sider og bund. Yderst sidder et ekstra lag af skum hvorefter et lag af hærdet flamingo isættes på indersiden af panelerne. Et 14cm tykt termolåg på toppen sikrer maksimal varmebeskyttelse.
ThermalShield Elite® er designet til at modstå selv de koldeste vintre nord for polarcirklen.

UV-rens

UV-rensning bruger ultraviolet lys til at dræbe bakterier, vira og alger i udespaens vand. Når vandet passerer gennem UV-lyset, ødelægges mikroorganismernes DNA, hvilket sikrer et rent og sundt badevand uden brug af for mange kemikalier.

Varmelegeme

Et varmelegeme i en udespa opvarmer vandet til den ønskede temperatur. Det fungerer ved at varme vandet, når det passerer gennem systemet, og sikrer en konstant, behagelig temperatur for optimal afslapning, uanset vejret.

Wi-Fi styring

Et Wi-Fi modul giver brugeren mulighed for at fjernstyre sin udespa via en smartphone. Med dette modul kan man justere temperatur, sæson nedlukning, massagejets, belysning og filtrering, uanset hvor man er.

Brug for rådgivning?

Husk vi er her for at hjælpe! Der er ikke noget vi hellere vil end at tale med vores kunder. 

Ring til os: 8712 6900
Skriv til os: mail@denform.dk