Isolering af udespa
ThermaShieldElite® - Sådan er vores udespa isoleret
Udendørs spabade fra DenForm er kendt for deres suveræne isolering, der gør dem velegnede til de mest ekstreme klimaforhold. Med ThermaShieldElite® systemet leverer DenForm en af verdens bedste isoleringssløsninger, som sikrer førsteklasses varmeeffektivitet og energibesparelse. Udespaene er testet i ekstreme miljøer og leveres i dag til hoteller på Grønland, isbrydere på ishavet og andre områder nord for Polarcirklen.
ECO-Foam
Bagsiden af Acryswim™ akrylen er forsynet med ekspanderende PU-skum, som giver en højeffektiv grundisolering. Vi anvender en skånsom og miljøvenlig skumtype, der ikke udleder forureninger. Dette gør det nemt at fjerne og genopfylde skummet ved eventuelle servicebesøg. Skumlagene på bagsiden af karret kan være op til 40cm tykt.
Paneler
Vedligeholdelsesfrie paneler i hård komposit, skaber en effektiv barriere og afskærmer for vind og vejr. Panelerne sikerer holdbarhed og beskyttelse, samtidig med at de bevarer udespaens æstetiske udseende.
Hærdet flamingo
Det næste - og et af de centrale lag - er højkomprimeret polystyren på indersiden af panelerne. Materialet er kendt for sine suveræne isoleringsegenskaber og bruges også i bl.a. køle- og fryseskabe.
Thermofoam
Skumlaget, der er placeret på indersiden af flamingoen, yder ekstra isolering og tætning. Det fleksible materiale tilpasser sig spabadets struktur, reducerer varmetab yderligere og bidrager til en stabil og energieffektiv drift.
Varmereflekterende aluminium
Alufolielaget, der sidder på indersiden af skumlaget, fungerer som en effektiv varmebarriere da det reflekterer den varme, der genereres af spabadets tekniske komponter som bl.a. pumper og varmelegemer.
Isolerende luftrum
En af de mest effektive isoleringskomponenter i udespaene er det luftlag, der eksisterer mellem alufolien og PU-skummen. Det stillestående luftlag opvarmes primært af varmen, som genereres af spabadets indvendige pumper.
Termocover
DenForm’s termolåg til spa er nogle af de eneste i Europa, som har opnået de amerikanske godkendelser. Vores spa covers er designet til minusgrader, og de kan tåle et ekstremt højt tryk. Alle spalågene er opbygget af hærdede flamingoplader med indbyggede aluminiumsforstærkere. Pladerne er betrukket med fugtspærrer.
Luksus på ishavet – et DenForm projekt i Arktis
Icetugs startede på Island i 2007 med én slæbebåd. De har sidenhen udviklet sig til at være et af de førende firmaer i det arktiske område på søfragt, bugsering af skibe, guidede ture & servicering samt transport af videnskabs- og mineekspeditioner på Grønland. De råder i dag over en hel flåde hvor flagskibet – ARGUS – har fået installeret en DenForm swimspa på agterdækket.
ARGUS er en 68,5m lang isbryder som er modificeret til at lave passagerers ophold om bord så luksuriøst og komfortabelt som muligt. Skibet sejler primært i Grønland, men har været på ture rundt i hele verden – inklusive Antarktis. ARGUS sejler i de smukkeste naturområder i verden med isbjerge og nordlys, og de manglede et produkt der trak gæsterne ud fra kahytterne og ud på dækket. Resultatet heraf blev et af vores største og mest eksklusive produkter i sortimentet – en DenForm® 6m swimspa
Vores swimspa er designet til at kunne modstå de hårdeste klimaer i verden, og vores isoleringssystemer gør netop det muligt. Swimspaene er sidebeklædt med en så god isolering, så kigger man på dem med et termisk kamera, kan man ikke se varmestrålingen. DenForm er anerkendt i Skandinavien og Europa for en høj produktkvalitet, og vi er derfor stolte over, at kunne være med på projekter som dette.
Luksuriøs skihytte i det nordlige Finland
I et skisportsted i det nordligste Finland besluttede et udlejningsfirma at tilbyde sine gæster en ekstra dimension af luksus og afslapning ved at installere en udendørs spa fra DenForm. Udlejningsfirmaet havde før haft udespa fra finske udespa-brands, men efter en samtale med en af vores rådgivere samt test af en af vores modeller, gik de denne gang med en udespa fra DenForm. Vi har siden da leveret yderligere to udespa til bureauet.