Hvad koster det at opvarme en udespa?
Udendørs spabade bliver stadig mere populære i hele Norden. De tilbyder en fantastisk afslapning, masser af velvære og hyggelige stunder, både takket være massageterapien og den unikke stemning, som kombinationen af varmt vand og friluftsliv skaber. Udespaen kan bruges året rundt, hvilket gør den til en god investering for hele familien. Inden du beslutter dig for at investere i din udespa, er det dog godt at vide, hvad den koster at opvarme og holde vedlige. I denne artikel får du et overblik over energiforbruget for en udespa og nogle tips til, hvordan du bedst kan minimere udgifterne.
Isoleringens betydning for strømforbruget
En af de mest afgørende faktorer for, hvor meget en udespa koster i strøm, er dens isolering. God isolering i en udespa hjælper med at holde på varmen og reducere behovet for konstant opvarmning, hvilket i sidste ende sænker energiforbruget. Hos DenForm, som leverer udendørs spabade til hele Europa og områder nord for polarcirklen, er der fokus på netop isoleringen. Alle vores udespa har et 6-dobbelt isoleringssystem ved navn ThermaShield Elite®. Dette system består af følgende elementer:
- Tykt lag af PU-skum: Bagsiden af vores amerikanske akryl er foret med et tykt lag af ekspanderende PU-skum, der giver en utrolig god isolering. DenForm anvender miljøvenligt skum, der ikke forurener og kan genopfyldes ved behov for service.
- Luftrum: Et luftrum mellem skummet og panelerne fungerer som en naturlig isolator. Luften i dette rum opvarmes af varmen fra spabadets pumper, hvilket holder spaen varm.
- To lag af reflektivt Alufolie med skum: Indersiden af panelerne er dækket af to lag af reflektivt alufolie fastgjort til et lag af ekstra skum.
- Flamingo: Indersiden af panelerne er dækket af hærdede flamingoplader som er placeret mellem panelet og alufolien med skum. Kombinationen holder varmen inde og reflekterer varmestrålingen fra pumperne, hvilket reducerer varmetabet.
- Termolåg: For at forhindre varmetab fra overfladen af spabadet er der et aluminiumsforstærket termolåg, som fungerer som en effektiv varmeisolator.
Denne omfattende isolering hjælper med at minimere energiforbruget, især i koldere perioder, hvor opvarmningsbehovet er større.
Energiforbrug for en udespa
Det er svært at give et præcist svar på, hvad det koster at holde en udespa opvarmet, da flere faktorer spiller ind. Størrelsen på udespaen, den omgivende temperatur og forbrugsmønsteret har stor betydning for energiforbruget. Derudover vil en udespa naturligvis bruge mere strøm om vinteren end om sommeren, og placeringen af spaen – for eksempel om den står i læ eller under åben himmel – kan også påvirke strømforbruget.
Men selvom der er mange variabler, kan man bruge en tommelfingerregel for at få et generelt indtryk af omkostningerne. Hos DenForm er vurderingen, at det i gennemsnit koster mellem 400 og 600 kr. om måneden at opvarme en udespa, hvis den bruges 2-3 gange om ugen. Dette skøn svarer til omkring 500 kr. om måneden i gennemsnit, hvilket giver en daglig udgift på cirka 15-20 kr. i strøm over et helt år.
Sådan kan du minimere energiforbruget
En korrekt pH-værdi er essentiel for at opretholde vandets renlighed og kemiske stabilitet. Hvis pH-værdien er for høj eller for lav, kan det føre til problemer som eksempelvis misfarvning, ødelæggelse af pooludstyr og kemi, der ikke vil virke. Den ideelle pH-værdi for poolvand ligger mellem 7,2 og 7,6. Regelmæssig testning og justering af pH-værdien sikrer, at vandet forbliver i optimal balance og dermed er sundt og behageligt at bade i.
Konklusion
En udespa er en luksus, der koster penge i form af strøm til opvarmning. Prisen afhænger af flere faktorer, såsom isoleringen, omgivelserne og brugsmønstret. Vi vurderer, at du i gennemsnit kan regne med en månedlig udgift på omkring 500 kr., svarende til 15-20 kr. om dagen, hvis du bruger spaen 2-3 gange om ugen.
Med korrekt isolering og nogle gode vaner kan du dog minimere strømforbruget og få mest muligt ud af din udespa – uden at det koster dig en formue. DenForms ThermaShield Elite® isolering hjælper på varmen – og din elregning!
Har du ikke bestilt din udespa endnu? Læs vores købeguide til udespa
Brug for rådgivning?
Husk vi er her for at hjælpe! Der er ikke noget vi hellere vil end at tale med vores kunder.
Ring til os: 8712 6900
Skriv til os: mail@denform.dk