Guide til valg af tøndesauna

Der er mange ting man skal have med i overvejelserne, når man skal vælge sin første sauna. Materialer, indretning, design mm.

At vælge den rette sauna er en stor beslutning, især med de muligheder der er på markedet. Tøndesaunaen, med sit unikke design og sin gode evne til opvarmning (grundet det ovale design), er blevet et populært valg blandt mange saunaentusiaster. Den her guide hjælper dig med at træffe det rette valg ved at tage højde for ting som størrelse på saunaen, placeringen, materialer og saunaovne.

Hvad er en tøndesauna?

En tøndesauna er formet som en tønde, hvilket gør den både naturlig og effektiv til at opvarme. Den cirkulære form skaber en bedre luftstrøm og giver en hurtigere opvarmning sammenlignet med traditionelle, rektangulære saunaer. Tøndesaunaer er fremstillet til udendørs brug, hvilket gør dem ideelle til haver, terrasser eller sommerhuse.

Overvej størrelsen

Tøndesaunaer kommer i flere forskellige størrelser, og det er vigtigt at overveje, hvor mange personer, din sauna skal kunne rumme. Mindre tøndesaunaer kan typisk rumme 2-4 personer, mens større modeller kan have plads til 6-8 personer og mere. Tænk over, om saunaen skal bruges af din husstand, eller om du planlægger at invitere venner og familie med ind.

  • Lille tøndesauna (2-4 personer): Ideel til små familier eller enkeltpersoner, der ønsker en intim saunaoplevelse.
  • Stor tøndesauna (6 personer+): Perfekt til dem, der ofte har gæster, ønsker mere plads eller bruger saunaen til udlejning

Model Goverla

Tøndesauna til 4 personer

Model Ararat

Tøndesauna til 4-6 personer

Model 8

Tøndesauna til 10 personer

Indendørs eller udendørs placering

Tøndesaunaen er som udgangspunkt designet til udendørs brug. Den runde form og det naturlige træmateriale gør, at den passer ind i udemiljøet. Du kan placere din tøndesauna i haven, på en træterrasse eller et helt tredje sted.

Fordele ved udendørs placering: Tøndesaunaer kræver ikke store ombygninger og kan ofte nemt installeres direkte i haven. Sørg for at saunaen står på et plant underlag.

Beskyttelse mod det nordiske vejr: Selvom tøndesaunaer er bygget til udendørs brug, kan det være en god idé at beskytte dem yderligere med et overdække eller en placering i læ.

Valg af materiale

De fleste tøndesaunaer er lavet af holdbare træsorter, som er gode til saunaer. Her er nogle af de mest populære træsorter:

Sauna i cedertræ:

Kendt for sin naturlige modstandsdygtighed over for fugt og insektangreb. Cedertræ afgiver en behagelig duft, der også kan bidrage til en behagelig atmosfære.

Sauna i grantræ:

Ofte brugt i saunaer. Gran har gode isoleringsegenskaber og er et mere økonomisk valg end eksempelvis cedertræ. Gran har et klassisk udseende

Sauna i Thermowood:

Thermowood er varmebehandlet træ, der giver ekstra holdbarhed og modstandsdygtighed over for vejrets påvirkninger. Det er også formstabilt og kræver minimal vedligeholdelse. Alle saunaer fra DenForm er lavet med Thermowood-træ.

Saunaovn. Træfyret eller elektrisk

Valget af din saunaovn er afgørende for din saunaoplevelse. Tøndesaunaer tilbyder typisk to typer af saunaovne: træfyrede og elektriske.

Træfyret saunaovn: En klassisk og autentisk oplevelse.
Træfyrede saunaer giver en blød, naturlig varme og den karakteristiske knitrende lyd fra brændende træ. De kræver dog, at du har adgang til brænde og plads til at opbevare det. Derudover skal du installere en skorsten for at lede røg væk. Vær opmærksom på lokale krav ved brændefyrede saunaovne.

Elektrisk saunaovn: Nem og hurtig opvarmning.
Elektriske saunaovne er nemmere at vedligeholde og kræver ikke opbevaring af brænde. Du skal dog have en elektrisk tilslutning i nærheden af saunaen. Denne løsning er ideel, hvis du ønsker en problemfri opstart, hurtig varme og præcis temperaturkontrol.

Andre funktioner og tilpasningsmuligheder
Mange tøndesaunaer kommer med en række ekstra funktioner og muligheder for tilpasning:

Reflekterende glas på bagsiden 
Alle DenForms tøndesaunaer kan leveres med reflekterende vinduer, der giver naturligt lys og en følelse af åbenhed. Reflekterende glas er en fantastisk måde at nyde udsigten på, mens du slapper af i saunaen.

Indgangsparti eller omklædningsrum
De store tøndesaunaer tilbyder et lille omklædningsområde foran saunaen, hvor du kan opbevare dine ejendele og skifte tøj.

Konklusion

Vælg den rette tøndesauna til dine behov. Når du vælger en tøndesauna, er det vigtigt at tænke over, hvordan du planlægger at bruge den, hvem du planlægger at bruge den med samt praktiske forhold som placering. Overvej størrelsen, hvilket træmateriale der passer til dig, og om du foretrækker en træfyret eller elektrisk ovn. Med den rette tøndesauna kan du skabe dit eget personlige fristed, hvor du kan nyde alle fordelene ved en sauna.

Vi anbefaler, at du læser om de 7 sundhedsfordele ved sauna

Kombination af udendørs sauna & swimspa

Brug for rådgivning?

Husk vi er her for at hjælpe! Der er ikke noget vi hellere vil end at tale med vores kunder. 

Ring til os: 8712 6900
Skriv til os: mail@denform.dk