Kemi til pool og spabad
Det er vigtigt at sikre en god vandkvalitet i swimmingpools og udendørs spabade, som står permanent med vand. Organisk materiale fra nedfald og badegæster kan tilføre bakterier til vandet, som kan blive både uhygiejnisk og sundhedsskadeligt at bade i. Vi har på baggrund af mange års erfaring samlet det bedste udvalg af vandplejemidler til pools og spabade.
Vandpleje - til swimmingpools og spabade
Klor er et godt og effektivt middel til desinfektion af badevand i swimmingpools og udendørs spabade. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, hvor kloren kommer fra, da der findes mange produkter på markedet, som er ineffektive og opblandede med restprodukter som f.eks. kalk. Hos DenForm bruger vi kun vores egen koncentrerede klorserie som sikrer dig en effektiv og hurtig desinficering af dit badevand.
Klor til pool eller spa – er der nogen forskel?
Ja, det er der. Forskellen findes dog ikke i typen af klor men i mængden af klor. Da der oftest er mere vand i swimmingpools end udespabade, skal der også større mængder vandplejeprodukter til. Vores klorgranulat kommer i 1kg, 3kg, 5kg & 10kg. spande, og vores klortabletter fra 1kg. 3kg. & 5kg. Da klor har en udløbsdato og kan blive for gammelt, råder vi ikke til at vælge en større mængde end. 3kg. hvis man har en udespa.
Klorgranulat 1kg.
Klorgranulat 3kg.
Klorgranulat 5kg.
Klorgranulat 10kg.
Klortabletter 1kg.
Klortabletter 3kg.
pH værdi
Det er vigtigere at holde en stabil pH-værdi i vandet end en jævn klorværdi
pH-værdien i en spa eller pool er altafgørende for et rent badevand. Det optimale niveau for pH-værdi i vand ligger på 7,0-7,6, da vandet ved denne værdi er neutralt og hverken surt eller basisk. Kommer pH-værdien under 7,0 bliver vandet surt, og kan medføre irritationer i øjne og slimhinder. Bliver pH-værdien derimod højere end 8,0 kan vandet blive sæbeagtigt og desinficerende midler som klor og ozon kan miste sin effekt.
Når vi rådgiver kunder omkring vedligehold af pH-værdi, siger vi altid, at de skal ramme ml. 7,0 og 7,2. Det gør vi, da næsten alt, der kommer i kontakt med vandet, får pH-værdien til at stige. F.eks. organiske stoffer som blade, nedfald og døde hudceller eller kemiske vedligeholdelsesprodukter som klor og brom. Ved at sænke pH-værdien til 7,0 giver man vandet en ”buffer” og der går derfor længere tid, inden man igen skal tilføre pH-minus. PH-værdien måles med et testsæt eller med en Blue Connect.
Regulering af pH værdi
Ligesom med klordosering er der ikke nogen forskel på, hvordan pH-værdien reguleres i swimmingpoolen eller i spabadet. Oftest indeholder pools mere vand, og man skal derfor også bruge en større mængde af enten pH-minus eller plus. Vi har pH-minus i størrelsen: 1,5kg. og 5kg., og vi har pH plus i størrelsen 1kg. og 3kg.
pH minus 1,5kg.
pH minus 5kg.
pH plus 1kg.
pH plus 3kg.
Vandkvalitets testere – disse modeller anbefaler vi:
Man skal være omhyggelig når det kommer til måling af vandværdierne i udespaen eller poolen. Et rent badevand sikrer den bedste badeoplevelse, og et urent badevand kan i nogle tilfælde gå hen og blive farligt. Det er derfor vigtigt, at man bruger en ordentlig og akkurat tester, når man skal måle sin pH- og klorværdi. Når vi vejleder vores kunder, råder vi altid til at købe en af de følgende:
Blue Connect Go
De nye app-styrede Blue Connects, viser dig helt nøjagtigt hvad vandværdierne er i din udespa eller swimmingpool. Udover at fortælle hvad værdierne ligger på, giver de dig også et konkret tal i g. for hvor meget pH-regulering eller klor du skal putte i vandet for at ramme den optimale værdi. En Blue Connect Go måler følgende: Temperatur, pH-værdi & klorværdi. Denne model kører over Bluetooth, og det er derfor vigtigt at du står tæt på spabadet eller swimmingpoolen, når værdierne skal måles.
Blue Connect Plus
Blue Connect Plus er opgraderingen af GO, og den kan en del mere end sin forgænger. Denne model måler både: temperatur, pH-værdi, klorværdi og conductivity. En af nøglefunktionerne for denne model er, at den er koblet til Sigfox netværket, hvilket betyder, at du kan styre din Blue Connect fra stuen, arbejdet eller udlandet. Med en Plus model kan man også være flere brugere på én gang, så hele familien kan hjælpes ad med at holde de gode værdier i badevandet.
Testsæt
Vores DenForm testsæt har vi brugt gennem mange år, og det virker stadig perfekt efter hensigten. Med til bøtten kommer fire breve med tabletter, som kan måle pH-værdi og klorværdi i vandet. Man fylder bøtten med vand fra udespaen eller swimmingpoolen, ilægger én tablet i hvert kammer og ryster bøtten. Herefter sammenlignes vandets farve med farvekoden på bøtten, og dosering klares efter forskrifterne på kemi-pakkerne. NB: Det er en god idé at tilkøbe ekstra breve med tabletter.