Elektronik til udespa
Elektronisk udstyr til udendørs spa
Wi-Fi modul til udespa
Et Wi-Fi modul til udespa gør det muligt at kontrollere alle spabadets funktioner og indstille alle de forskellige indstillinger igennem telefonen – uanset hvor du befinder dig i verden. En af de mest benyttede funktioner ved Wi-Fi modulet er den fjernstyrede kontrol af vandtemperaturen. En udespa med et indbygget 3kW varmelegeme tager ca. 2 timer om at varme vandet op med 5° C. Er udespaen placeret i sommerhuset, kan man dagen inden man ankommer, skrue temperaturen op til 39°C. Så sikrer man sig, at spabadet er varmt og klar til brug ved ankomst. Et almindeligt betjeningspanel til en udespa kan være en smule besværligt at bruge, da man vha. få knapper skal kunne navigere igennem en stor menu. Et Wi-Fi modul gør det nemt og brugervenligt at indstille elementer som filtercyklus, tid, temperatur, låsning / oplåsning af display mm. Wi-Fi modulet kan indstilles på udendørs spabade med Balboa® styringer.
Blue Connect til udespa
En Blue Connect overvåger den generelle vandkvalitet og de forskellige værdier i en udespa. Derudover giver den en præcis doseringsvejledning, for at ramme de optimale værdier. Ved indstilling af en Blue Connect angiver man oplysninger om spabadet som vandmængde, desinficerings middel, indbygget rensefunktion mm. På baggrund af de anviste oplysninger, fortæller Blue Connect hvad der helt præcis skal doseres, for at spabadet rammer de korrekte værdier. Der findes to forskellige versioner af Blue Connect: Blue Connect GO & Blue Connect PLUS. GO virker via. Bluetooth, og det er derfor nødvendigt, at være i rækkevidde af signalet, for at kunne fange værdierne i udespaen. PLUS har både indbygget Bluetooth og indbygget Sigfox®. Med en Sigfox forbindelse kan du se vandværdierne i dit spabad – uanset hvor du befinder dig i verden.
På GO-modellen kan man være 1 bruger ad gangen, hvor man på PLUS modellen kan være så mange brugere, som man vil. Derudover kan en Blue Connect PLUS også måle saltindholdet i spabadets eller swimmingpoolens badevand.
Elektronisk støvsuger til udendørs spa
En udendørs spa i god kvalitet har som regel et indbygget renseanlæg med cirkulationspumpe, timerfunktion, filtreringssystem og indbygget ozon/UV. Filterets funktion i en udespa er at opsamle alt skidt og organisk materiale, som svømmer rundt i vandet. Der vil dog altid være noget tungere nedfald som bl.a. sandkorn, som ikke hvirvles op af cirkulationen i vandet. For at opsamle dette, skal der bruges en elektronisk vandstøvsuger. Spa støvsugeren virker ved at suge vand ind igennem sit eget filter og skyde det ud igen på den anden side. Det snavs som bliver suget med ind sætter sig fast i filteret, og kommer først ud, når man tømmer det. Den elektroniske støvsuger kører på 8 x AA batterier.
Balboa varmelegeme til udespa
Det elektroniske varmelegeme i en udespa kører oftest på 3kW. Det er dog muligt at montere ekstra varmelegemer i spabadet, hvis man ønsker en hurtigere opvarmningstemperatur. Hos DenForm leverer vi alle vores udespa med 3kW varmelegeme som standard, da dette er den mest økonomiske løsning til vedligehold af vandtemperatur. Varmelegemer kan komme forskellige steder fra, men hos DenForm bruger vi kun varmelegemer fra vores egen samarbejdspartner og anerkendte leverandør – Balboa®. Ved forkerte vandkvaliteter over længere perioder, kan et varmelegeme gå i stykker, og så skal det udskiftes. Dette er heldigvis en let proces, og det behøver ikke være en autoriseret spa-tekniker, som skal gøre det.
Bluetooth modul til udespa
Nogle udendørs spabade er bygget med et integreret musikanlæg med Bluetooth tilslutning. I disse modeller sidder der et Bluetooth modul, som skaber forbindelsen mellem telefonen og anlægget. Ved eventuel vandskade eller forkert strømtilslutning til spabadet, kan Bluetooth modulet gå i stykker, og så skal det udskiftes. Udskiftning af Bluetooth modul i en udespa er en let proces, og behøves ikke at gøres af en autoriseret spa-tekniker.
Ozonator til udendørs spa
En ozonator er en vigtig komponent i renseanlægget i en udespa. Ozonatoren genererer ozon i form af gas, som den skyder ud som titusindvis af små luftbobler i vandet. Ozonen har samme virkning som klor – det desinficerer og slår bakterier ihjel. Ozon er en anerkendt metode til rensning af badevand, da det ikke kræver noget arbejde for brugeren, og da det ikke udskiller nogen lugt. En ozonator har i gennemsnit en levetid på 1,5 år, før den skal udskiftes.