Varmepumpe til udespa
Er du også på udkig efter en varmepumpe til din udendørs spa?
Så følg godt med her. Du vil i denne guide blive præsenteret for hele købsprocessen, samt den tekniske del, når du skal montere en varmepumpe. Her vil du bl.a. blive guidet til, hvilken varmepumpe du skal vælge, og hvordan du eventuelt selv kan montere den, hvis spa-teknik ikke er noget der skræmmer dig.
Valg af varmepumpe
Det første du naturligvis skal gøre op med dig selv er, hvilken varmepumpe du ønsker. Der findes mange forskellige varmepumper på markedet, hvor det som oftest gør forskellen, er kvaliteten og dens ydeevne. Som udgangspunkt vil vi anbefale jer følgende modeller:
- Eco 30
- Silent 30
- Silent 45
Vi vil dog være ærlige og sige, at en Eco 30, kun skal anvendes i tilfælde, hvor spabadet bliver brugt om sommeren, da dens minimums drifttemperatur er på 0 grader, og Model Silent er på -10 grader, hvilket jo er en temperatur, vi godt kan opleve i løbet af den danske vinter. Derfra kan man vælge mellem Silent 30 og Silent 45, hvor den helt store forskel er dens ydeevne. Det er klart jo større ydeevne jo mere sparer du, så det kan godt betale sig at give lidt ekstra til at starte med, for at spare noget mere.
Placering af varmepumpe
Varmepumpen til din udendørs spa må maksimalt placeres 6m væk fra cirkulationspumpen i spabadet. Det er vigtigt at medregne den længde, hvor slangen føres gennem spabadet og ud til placeringen af varmepumpen. Vi anbefaler dog, at varmepumpen placeres lige ved siden af spabadet, hvor det indbyggede bypass er placeret, da du her sikrer den mest optimale ydeevne.
Uanset om varmepumpen placeres 6m fra cirkulationspumpen eller lige ved siden af, så er det vigtigt, at de slanger og rør, som er udenfor spabadet, isoleres godt. Her anbefales der blot helt almindelige rørskåle, som fås i det fleste byggemarkeder.
Er din spa klar til en varmepumpe?
Det er vigtigt at kende dit spabads udstyr før du går i gang med at montere en varmepumpe. I vores DenForm, Wellness King og BauHaus serier kan der være monteret en 2-speed pumpe, som båder styrer cirkulationen og som også styrer massagen. Er dette tilfældet, så vil det kræve, at en ekstra cirkulationspumpe bliver monteret i spabadet. Her anbefaler vi vores WTC50 cirkulationspumpe.
Her får du en oversigt over spabade, som kræver en ekstra cirkulationspumpe:
Kræver en ekstra pumpe
Kræver ikke ekstra pumpe
DenForm serien:
Model 20
Model S61
Model 52
King Size
Imperial
Swimspa 4m
Swimspa 4,2m
Swimspa 5m
Swimspa 6m
Wellness King serien:
Model Harald
Model Asgar
Bauhaus serien:
Arizona
California
Northern Light
Hawaii
DenForm serien:
Circle Lux
Model 52XL
Model 61
First Class
Spacious
Infinity
Wellness King serien:
Ragnar
Gorm
Bauhaus serien:
Montana
Colorado
Indbygget bypass
For at varmepumpen skal kunne monteres, skal der sættes et bypass ind i spabadet – eller med andre ord en tilslutningen mellem varmepumpen og spabadet, så vandet kan føres ind gennem varmepumpen fra spabadet, og fra varmepumpen tilbage til spabadet. Delene til et bypass varierer naturligvis alt efter, hvordan teknikken omkring cirkulationspumpen er sat sammen, men som udgangspunkt, så skal du ca. bruge følgende dele:
- 2 stk. 32mm kuglehaner
- 1 stk. 50mm kuglehane
- 2 stk. 50/32mm reduktioner
- 2 stk. 50mm grenrør
- 2 stk. 50/48mm reduktionsmuffe
- 50mm slange
- 32mm slange
OBS: vær opmærksom på, at det kan variere alt efter din model udespa.
Tilkobling af varmepumpen
Sidst men ikke mindst, så skal du være opmærksom på, at bestilles spabadet med varmepumpe, så skal du selv, eller en VVS’er, fastgøre rørene til varmepumpen, da dette ikke kan gøres fra vores værksted. Har du allerede et spabad, hvor vi skal komme og sætte varmepumpen op, så fastgøre vi naturligvis rørene. Strømmen til varmepumpen tages direkte inde fra spabadet, hvor man kobler varmelegemet fra og over i varmepumpen. Dette er naturligvis også noget, som din VVS’er eller elektriker skal gøre, men er vi på stedet, klarer vi også dette.
Ved alle vores Silent varmepumper, med en maksimal udendørs temperatur på -10 grader, skal strømmen fra varmepumpen sættes tilbage til varmelegemet, hvis det bliver koldere end -10 grader. Dette kan en elektriker som oftest lave en smart løsning til, så det ikke er nødvendigt at bøvle med teknikken hver gang selv.