100% tilfredshedsgaranti
DK's største udvalg af udespa & sauna
Fri fragt & levering
Kundeservice alle ugens dage
100% tilfredshedsgaranti
DK's største udvalg af udespa & sauna
Fri fragt & levering
Kundeservice alle ugens dage
100% tilfredshedsgaranti
DK's største udvalg af udespa & sauna

Saltvandsspa - Fakta vs. Fiktion

Se hvad det faktisk betyder at have en saltvandsspa

Overvejelser du skal gøre dig før, at du investerer i en saltvandsspa. 

OBS: Før du læser denne artikel, gør vi opmærksomme på, at DenForm forhandler alle slags udespa inkl. saltvandsspa. Vi sætter en ære i god og objektiv rådgivning, hvorfor, at vi har lavet denne artikel.

Saltvandsspa er blevet mere populære de sidste 3 år, og det er i bund og grund ikke svært at forstå hvorfor. Med løfter om “kemikaliefrie udespa”, “ingen vedligeholdelse” og “bedre for huden” lyder saltvandsspa jo næsten for godt til at være sandt… Så er saltvandsspaen virkelig den banebrydende løsning, som nogle forhandlere påstår? Hvis ja, hvorfor har alle spabutikker så ikke saltvand i sortimentet?

Før du investerer i en spa med saltvand, skal du kunne adskille fakta fra fiktion. Hvad er sandhederne bag markedsføringen af saltvandsspa. Med denne artikel får du muligheden for at overveje, om en saltvandsspa i virkeligheden er det rette valg for dig.

Hvad er en saltvandsspa egentlig?

En saltvandsspa anvender elektrolyse til at omdanne opløst salt (natriumklorid) til... ja, klor. Selvom det ofte præsenteres som et “kemikaliefrit” alternativ, producerer saltvandssystemet klor for at holde vandet rent og bakteriefrit. Den reelle forskel ligger i, hvordan kloren produceres og tilsættes. Med en ferskvandsspa tilsætter du kloren med en teske og med en saltvandspool produceres kloren via elektrolyse, og tilsættes automatisk. Klor fra en saltvandsspa føles for nogle mildere på huden sammenlignet med klor tilsat manuelt.

4 Myter om saltvandsspa som du skal være opmærksom på:

1. “En saltvandsspa er klorfri”

Nej. Selvom der ikke tilsættes klor manuelt, producerer systemet selv klor gennem elektrolyse. Det er altså stadig klor, du bader i bare fremstillet på en anden måde.

2. “Det er billigere i længden”

Et saltvandssystem koster alt mellem 30.000 og 70.000 kr., som kommer oven i spaens pris, alt efter kvalitet. Hertil kommer udskiftning af saltceller og vedligeholdelse, som hurtigt løber op. En traditionel udespa med manuel klortilsætning er langt billigere i både anskaffelse og drift.

3. “Vedligeholdelsen er minimal”

Nej. Saltvandsspa kræver stadig regelmæssig måling af pH-værdier, rensning af filtre, kontrol af saltindhold og håndtering af kalkaflejringer. Systemet er ikke selvkørende og kræver lige så meget opmærksomhed som en traditionel udespa.

4. “Saltvand er bedre for spaens komponenter”

Tværtimod. Salt er ætsende, og over tid kan det beskadige indre metaldele, dyser, varmeelementer og rør. Det øger risikoen for rust og forkorter spaens levetid, medmindre du foretager hyppig rengøring og vedligeholdelse.

Vores konklusion og råd:

Tænk dig om før du vælger saltvand. Det kan føles mere behageligt for huden, hvilket er godt for nogle kunder, men det er ikke billigere, renere eller klorfrit.

Fordele ved saltvandsspa:

Mindre manuel tilsætning af klor
Mildere for hud og øjne
Svagere klorlugt

Ulemper ved saltvandsspa:

Dyr udespa og flere vedligeholdelsesomkostninger oven i
Risiko for korrosion og kalkproblemer
Ikke så vedligeholdelsesfri, som man ofte får at vide

En Saltvandsspa er ikke nødvendigvis “bedre” bare anderledes. Det rette valg afhænger af dine behov, budget og lyst til vedligeholdelse. Sørg for at stille kritiske spørgsmål og overvej alternativer som UV- og ozonrens, før du investerer.

Brug for rådgivning?

Husk vi er her for at hjælpe! Der er ikke noget vi hellere vil end at tale med vores kunder. 

Ring til os: 8712 6900
Skriv til os: mail@denform.dk